Opret brugerGlemt adgangskode

Ophængning af lamper

Sådan skal ophængning/opsætning af lamper klares

Hvad må Pendler/hængelamper egentligt veje før det er sikkert at hænge dem i sin egen ledning?

Der gælder nogle helt bestemt regler for hvor meget en ledning kan bære før den knækker. Derfor er det vigtigt at vide følgende hvis du skal lave en ophængning af en Pendel lampe.

Ledningens bæreevne
Den vægt en ledning kan bære er meget afhængig af ledningens sammensætning. Nogle ledninger er tykkere end andre, eller består af 2 eller 3 små ledninger (ledere) som er afgørende for ledningens bæreevne.
Der benyttes to ting til at regne bæreevnen for en lampe ledning ud.

1. Tykkelsen af ledningen. Her benyttes ledningens tværsnit det er oftest (0,75 mm² eller 1 mm²).

2. Antal små ledninger (ledere).
Herunder kan du se en tabel over hvordan ledningens bæreevne ser ud

Ophængning af lamper generelt

Sluk Strømmen
Når strøm er involveret, er det uhyre vigtig at have sikkerheden i højsæde. Det er derfor vigtigt ALTID at slukke for strømmen inden du tilslutter lampen. Du kan slukke for strømmen på din hovedafbryder/sikringsskab. Du kan afbryde strømmen for hele huset eller du kan afbryde strømmen i det rum du skal hænge lampen op i. Lav evt. en test hvor du har lyset tændt i det pågældende rum og herefter afbryder strømmen. Slukker lampen kan du gå i gang med ophængning af lampen.  

Sørg for, at der ikke bliver tændt for strømmen imens du arbejder. Deler du sikringsskab med andre, kan du hænge et skilt op for ekstra sikkerhed.

Du har nu slukket for strømmen, men du kan aldrig være helt sikker på at den er helt afbrudt. Du skal derfor altid kontrollere om der er strøm der hvor du skal tilslutte lampen. Du kan teste om der er strøm, med en spændingstester eller med en polsøger. Vær sikker på at værktøjet virker inden du slukker for strømmen.

Ophængning af lamper uden lampeudtag/roset

Nogle gange ses det, at der ikke er et lampeudtag, der er blot en ledning som hænger ned fra loftet. Det er vigtigt ikke at hænge sin lampe i den ledning alene, da det ikke er sikkert.

Har du ikke et lampeudtag, skal du anvende en lamperoset og/eller en krog som kan bære lampens vægt. Et lampeudtag har normalt klemmer som lampens ledning kan fast monteres i. Lampeudtaget kan normalt bære en lampe som vejer op til 5kg. HUSK ledningen kan have en anden begrænsning, se tabellen ovenfor.
Skal din lampe hænge et andet sted end lige ved lampeudtaget, kan du anvende et lampeophæng, eller en svanehals, som kan monteres der hvor lampen skal hænge ned.

Guide til ophængning af lamper uden lampeudtag i steps

Værktøj til opsætning
Dette skal du bruge til opsætningen: en lille flad skruetrækker, hobbykniv, bidetang og en afisoleringstang.


1. Afmonter ledningens ydre – ca. 3-5cm
(tip: ved stofledning, sæt et stykke tape 6cm oppe på ledningen, så du undgår det trevler)

2. Afisoler lederne og sno de blottede kobbertråde. – du skal bruge ca. 6mm blottet kobbertråd
(tip: læg dem dobbelt inden du snor, så du får en stivere tråd der er nemmere at montere i udtaget)

3. Monter ledningerne i mufferne – blå ledning til blå og brun til brun. Vær sikker på de sidder forsvarligt fast i muffen ved at spænde efter med skruetrækker.
4. Hæng lampen på krogen og skjul med en baldakin

Ophæng af lamper med Lampeudtag

Har du et lampeudtag i dit hjem, er det ingen sag at hænge lamper op.

Værktøj til opsætning
Dette skal du bruge til opsætningen: en lille flad skruetrækker, hobbykniv, bidetang og en afisoleringstang.

Tilslutning
Når du anvender et lampeudtag er der lidt flere muligheder for tilslutning. Du har 4 muligheder måde hvorpå du kan montere ledningen, disse kaldes i fagsprog for klemmer og har oftest disse benævnelser. Der er også en klemme til hele ledningen, som sørger for at lampen hænger i ledningen og ikke i lederne.  

N eller 0 er nullederen – her tilsluttes den blå ledning.

M eller M1 er mellemlederen som har spænding fra vægafbryderen – her tilsluttes den brune ledning

L, P, F eller M2 (Fasen) Normalt spænding fra den anden afbryder i en dobbeltafbryder. 

((SYMBOL – GND. TEGN)) , J eller gnd (Jord) – her tilsluttes hvis der er 3 ledere i lampen typisk jord som har en grøn/gul farve

Guide til ophængning af lamper i steps

1. Sluk for strømmen i sikringsskab eller gruppetavle.

2. Afmonter ledningens ydre – ca. 3-5cm
(tip: ved stofledning, sæt et stykke tape 6cm oppe på ledningen, så du undgår det trevler)


3. Afisoler lederne og sno de blottede kobbertråde. – du skal bruge ca. 6mm blottet kobbertråd
(tip: læg dem dobbelt inden du snor, så du får en stivere tråd der er nemmere at montere i udtaget)

4. Skru ledningsklemmen løs og fastmonter herefter ledningen, det er vigtigt det er hele ledningen inkl. dens ydre isolering! Tjek om den sidder fastspændt ved at hive i den.
5. Monter herefter kobberledningerne i klemmerne N og M/M1. Er der en jordledning typisk gul eller grøn skal den kun monteres hvis der er en klemme til jord – (Tip: Tjek at lederne sidder fast i klemmerne ved at hive let i dem.
Om Lampekongen.dk

Lækker belysning til en fair pris.

Hos Lampekongen.dk har vi samlet kvalitets lamper til den krævende husholdning fra mange af de kendte producenter. Kvalitet, design og gode priser Vi sætter design og kvalitet i højsædet og vores spændende sortiment er nøje udvalgt.

Mulighed for at handle på alle tider af døgnet - billigt.
Så du altid har mulighed for at være med på det nyeste indenfor kvalitets belysning til dit hjem.

Læs mere

Kundeservice

Åbningstider for support:
Mandag-fredag : 10.00 - 16.00
Lørdag-søndag : Lukket

Kundeservice : +45 96 750 476

E-mail: info@lampekongen.dk

Lampekongen.dk er e-mærket

Læs mere

Birkmosevej 18  |  6950 Ringkøbing  |  Tlf. +45 96 750 476  |  info@lampekongen.dk